lørdag den 22. december 2012

Kagehus mm

I år havde jeg lovet min store dreng at vi skulle lave et kagehus.

Heldigvis faldt jeg over dette "byggesæt" i fakta. Nemmere kunne det da ikke blive ;-)

Først skulle alle dele lige i ovnen i 7 min og efterbages.

Da de var kølet ned igen, skulle alle delene "limes" sammen med glasur. Det var lidt svært. Det er meget vigtigt at glasuren har den helt rigtig konsistens, da den ellers løber.

Her ser i så vores første kagehus ;-)











søndag den 16. december 2012

Hama perler

Så er jeg gået igang med mine hama mini perler ;-) elsker at sidde og slappe af med perlerne. Denne gang blev det til disse små armbånd. De er en ekstra lille julegave til to dejlige piger, men tys, tys .. ;)

Her er opskriften på dem, hvis i skulle få lyst til at kreere dem selv. Jeg har lavet mine i hama mini, men de har selvfølgelig laves med alle størrelser hama perler.




mandag den 10. december 2012

Opskrift på mine småkager

For at børnene fik lidt sjovt ud af det, valgte jeg at vi trykkede kagerne ud med kageforme, i stedet for at lave alm runde småkager. Dette kunne ikke gøres ved havrekagerne, da de har en anden konsistens ;-)  VELBEKOMMEN


HAVREKAGER

Ingredienser
200 g blødt smør eller margarine
3 dl Dansukker Flormelis
3 dl havregryn
2 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver



Rør fedtstof og flormelis, til massen er blød og smidig. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt det sammen til en dej. Rul dejen til kugler, og læg dem på en plade med bagepapir. Giv dem et let tryk med en gaffel. Bages midt i ovnen ved 175° i ca. 10 minutter. Kagerne skal opbevares tørt.


SMÅKAGER AF MØRDEJ
grundopskrift


Ingredienser
4 1/2 dl hvedemel
1/2 dl Sukker eller 1 dl Flormelis
200 g smør



Ælt ingredienserne sammen til dejen. Lad dejen hvile koldt i 30 minutter. Sæt ovnen på 175° C. Lad kagerne køle af på en bagerist efter bagning og opbevar dem tørt.

Tril dejen i fingertykke pølser, som skæres i 4-5 cm lange stykker. Pensl stykkerne med æggehvide og dyp dem i perlesukker og hakkede mandler. Læg kagerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter.


JØDEKAGER
ca. 125 stk

Ingredienser
5 dl hvedemel
175 g smør
1 1/2 dl Sukker
1 æg
½ tsk. hjortetaksalt
1 æggehvide
3 spsk. Sukker
1 spsk. kanel
50 g hakkede mandler

Sæt ovnen på 200°.

Smuldr smørret i melet. Tilsæt sukker, hjortetaksalt og et helt æg. Ælt det sammen til en dej.

Rul dejen tyndt ud og stik runde kager ud med et decilitermål eller et glas. Læg kagerne på en smurt eller bagepapirsklædt plade.

Bland kanel, sukker og hakkede mandler. Pensl kagerne med pisket æggehvide og drys mandelblandingen henover.

Bages midt i ovnen i 8-10 minutter.

søndag den 9. december 2012

Ville lige dele dette fantastiske sne landskab med jer alle. God 2. Søndag i advent.

torsdag den 6. december 2012

Det lille bageri

I morgen har far fødselsdag, så jeg synes det var på sit rette at lave lidt julebag
:-) heldigvis har jeg de bedste hjælpere, så det var ingen sag at få lavet en masse dejlige småkager. Det blev da også til 6 plader. Så er der lidt til kaffen i morgen og måske også til andre hyggestunder i løbet af den næste tid.









onsdag den 5. december 2012

Så er jeg gået igang med strikketøjet. Da jeg er ret ny i dette, så skal det helst ikke være for svære opskrifter endnu.

Dette skulle meget gerne blive til en lille babyvest til lille Karla.
Jeg har fundet opskriften her og her er der en meget udførlig beskrivelse af opskriften, så den er ret nem at gå til. Det eneste det sådan set kræver, er at man kan strikke ret og vrang, så er nem lille sag,l for en nybegynder.

Jeg har valgt at strikke den i en 100% bomuld fra BUMBO BUMUL, med pinde nr. 3 1/2 men du kan strikke den i næsten alt slags garn, når bare du sørge for at bruge den størrelse pinde, som de anbefaler på garnet.


tirsdag den 4. december 2012

Ugle billeder 2

Min store dreng så det uglebillede, som jeg har malet til lillesøster Karla og mente at mor også lige kunne lave et til ham, så det måtte jeg selvfølgelig igang med.




Ja lillebror Hjalte skulle da ikke snydes.
Tror så også at jeg har malet nok uglebilleder for denne gang :-)

Uglebillede 1.

Til min kommende datter har jeg har malet mit første uglebillede.


Synes selv at det er blevet fint ;-)

Så kom malingen frem

Nu var det efterhånden længe siden, at jeg sidst havde malet, så det skullé der lige laves om på :-)


Jeg søgte lidt rundt på nettet, for at finde inspiration til mine billeder,
og så faldt jeg over nogle smukke billeder af ugler. Som så mange andre, så elsker jeg også alt med ugler, så ugler blev det :-)